Skip til hoved indholdet

Akut hjælp

Tandlægevagten kan kontaktes udenfor klinikkernes åbningstider og alle aldersgrupper kan blive behandlet i vagten for akut opståede tandproblemer.

Kontakt tandlægevagten

Opstår en skade uden for vagtens åbningstid, vil en telefonsvarer på nummeret give nærmere oplysning om, hvordan man skal forholde sig. Ved større skader skal skadestuen kontaktes på 1813.

Det er en tandlæge, der besvarer opkaldene i tandlægevagten. Denne vurderer, om behandling kan udsættes til den almindelige åbningstid næste dag, eller om behandling skal ske i vagten.

Ring kun til vagten, hvis det er absolut nødvendigt. Det vil sige ved en stor tandskade eller voldsom tandpine, som ikke kan klares til næste dag ved hjælp af smertestillende medicin.

Er dit barn kommet til skade?

Hvad gør i?

  • Berolig barnet
  • Vask forsigtigt munden og se hvor skaden er sket
  • Find eventuelle tandfragmenter eller udslåede tænder

Søg tandlæge straks hvis

  • En blivende tand er helt eller delvis slået ud
  • En eller flere tænder er slået meget løse
  • Der er slået et meget stort stykke af tanden
  • Tænderne har flyttet sig
  • Der er store sår

Information om tandlægevagten kan ses her.

Tandskader der ikke behøver at ses med det samme

  • Tanden er lidt øm
  • Tanden er lidt løs
  • Der er slået en lille flig af tanden
  • Mælketænder, der er slået ud (må ikke sættes på plads)

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit barns tænder, eller har brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte tandplejen på 72597840.

Her er nogle typiske situationer og gode råd

Skader på mælkefortænder skal ikke behandles akut. Rens det skadede område for eventuelt blod og se tiden an. Hvis tandens nerve kan ses som en rød plet midt på selve brudfladen, eller hvis tanden sidder helt udenfor tandrækken, er det nødvendigt med behandling.

Mindre skader på blivende tænder, hvor der kun er slået et lille stykke af, kan vente til næste dag.

Tabte fyldninger/plomber

Mistede fyldninger og tabte plasthjørner kan normalt vente til en klinik har åbent.

Defekt tandreguleringsapparatur:

Strittende bøjler, der generer kind og læber kan klippes af med bidetang. Pas dog på ikke at klippe i andet end bøjlen!
Skarpe steder, der generer, kan f.eks dækkes med tyggegummi til næste dag. Løse bånd og "togskinner" kan ligesom knækkede plader vente med behandling til klinikken åbner igen.

Smertebehandling

Ofte kan tandpine klares til næste dag med smertestillende medicin som for eksempel Pamol.
Dosering:
Pamol (Paracetamol) - tabletter af 500mg
Der gives 50 milligram (mg) pr. kilo legemsvægt.
Alder 2½ år: 1/3 tablet højest 4 gange i døgnet.
Alder 5 år: 1/2 tablet højest 4 gange i døgnet.
Alder 7 år: 1 tablet højest 4 gange i døgnet (halv voksendosis).
Fra 15 år voksendosis dvs. 1 til 2 tabletter højest 4 gange i døgnet.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Administrationen

Bækkegårds Plads 1
3650 Ølstykke

Torsdag: 8:00-15.00
Fredag: 8.00-14.00

CVR 29188386
EAN nr. 57 98 00 80 81 026

Administrationen

Telefon: 72597840

Ølstykkeklinikken

Tandklinikken ved Bækkegårdsskolen
Bækkegårds Plads 1
3650 Ølstykke
Telefon: 7259 7840
Ølstykkeklinikken

Smørumklinikken

Tandklinikken ved Boesagerskolen
Flodvej 89, 1. sal
2765 Smørum
Telefon: 7259 7840
Smørumklinikken

Åbningstider i klinikkerne

Mandag - Torsdag 7.30 - 14.00
Fredag 7.30 - 16.00

Følg os på de sociale medier