Gode råd om tandpleje

Rokketænder er hjemmearbejde

Tandskifte

I 6-årsalderen begynder mælketænderne at blive skiftet ud med de blivende tænder. Samtidig bryder 6-årstanden frem bagved de bagerste mælketænder. Man taber altså ikke nogen mælketænder, dér hvor 6-årstænderne bryder frem.

Det kan variere meget fra barn til barn, hvornår tænderne bryder frem.

Rokketænder er hjemmearbejde

Når du opdager at dit barn har en rokketand anbefaler vi at du/i går i gang med at rokke.
I starten kan tanden "kun" rokke frem og tilbage. I takt med at den bliver løsere, vil den også kunne rokke fra side til side. Når tanden er blevet rigtig løs, kan man med fordel dreje tanden om sin egen akse, for på den måde at løsne de sidste fibre der holder tanden til tandkødet.

Man kan hjælpe rokketænder med at blive løsere ved at spise grove eller seje ting såsom gulerødder, agurk, æble eller brødskorper. Rokketænder er helt naturlige og dit barn skal tabe i alt 20 mælketænder, så gør det gerne til noget sjovt fra starten af.

Hvorfor får man rokketænder?

I kæben under mælketænderne ligger de nye blivende tænder, som er under udvikling. Efterhånden som de nye tænder vokser, bliver mælketændernes rødder opløst. Til sidst er hele mælketandens rod væk og tanden falder ud.

Der kan godt gå flere måneder, før den nye tand kommer til syne.

Nogen gange bryder den nye tand frem, før mælketanden er faldet ud. I de tilfælde kan det så være nødvendigt at trække mælketanden ud.

Tandplejen anbefaler, at børn får hjælp til tandbørstningen af en voksen mindst en gang dagligt indtil 10-12 års alderen.

Tandbørstning

En god mundhygiejne er den bedste forebyggelse mod huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Tænderne skal børstes indtil de er rene

Der er stor forskel på, hvordan vi børster vores tænder, og det er derfor svært at sætte tid på det. Nogle er hurtige til at få børstet rent og få fjernet al plakken på tænderne. For andre tager det længere tid. Det kommer også an på hvordan tænderne sidder i munden. Der kan være ting som gør, at man skal vinkle tandbørsten på forskellige måder f.eks. rokketænder, manglende tænder, tandstillingen m.m.

Hvornår kan mit barn selv børste?

Vi anbefaler, at der børstes minimum 2 gange dagligt med fluortandpasta. Motorikken er hos de fleste børn først fuldt udviklet i 12 års alderen, de vil derfor indtil da have brug for voksenhjælp til tandbørstningen.

Tandpasta

Brug en lille klat voksentandpasta svarende til halvdelen af barnets lillefingernegl. På den måde kan hele familien bruge samme slags tandpasta, bare i forskellige mængder. 

Tandbørsterutiner

Det er en god idé at få indarbejdet nogle faste tandbørsterutiner fra den første tand bryder frem.

• Tandbørster findes i mange størrelser. Find en der passer til dit barn.
• Gå systematisk til værks, start det samme sted hver gang, koncentrer dig om en eller to tænder ad gangen.
• Brug fingrene til at holde barnets kind til siden, så du kan se, at du børster rigtigt.
• Gnub med små bevægelser på ydersiden, indersiden og tyggefladerne.

Mange er i tvivl om, hvilken tandpasta der skal vælges. Her følger lidt gode råd. Vi anbefaler at tænderne børstes 2 gange daglig med fluortandpasta.

Fluortandpasta

Vi anbefaler, at der bruges tandpasta med fluor fra første tandfrembrud, fordi fluor beskytter mod huller (caries) i tænderne.

For at få den bedste effekt af tandbørstningen, anbefaler vi, at man ikke skyller munden bagefter.

Fluorindhold

Fluorindholdet angives i ppm.

Vi anbefaler at fluorindholdet i tandpasta er:

• 1450 ppm og mængden af tandpasta skal svare til halvdelen af barnets lillefingernegl.

Anbefalingerne er taget fra Tandlægeskolens retningslinjer.

Dental fluorose

Det er vigtigt at overholde doseringen af tandpasta, da overdrevent indtag kan give dental fluorose. Det ses oftest som hvide pletter rundt på tænderne. I nogle tilfælde kan pletterne være brune.

Blister

Vær opmærksom på at nogle tandpastaer indeholder Sodium Lauryl Sulfat. Dette er et skummemiddel, der kan medføre irritation på slimhinder og give blister. Hvis du har tendens til blister, så undgå tandpastaer med skummemidlet Sodium Lauryl Sulfat (SLS). Stoffet fremkalder ikke blister i sig selv, men kan forværre tilstanden.

Tandtråd kan forebygge huller mellem tænderne

Hvorfor bruge tandtråd?

Tænderne sidder så tæt sammen, at tandbørsten ikke kan gøre rent mellem tænderne. Derfor kan bakterierne let gemme sig i mellemrummene.

Hvordan bruger man tandtråd?

• Tandtråden "saves" med små bevægelser ned mellem tænderne, således at tråden kommer lidt ned under tandkødet uden at skære i det.
• Lad tråden glide op igen langs den samme tand og tilsvarende ned og op igen langs nabotanden.

På børn i alderen 3-6 år er det især mellem de bageste kindtænder, at tandtråden skal bruges.

Der findes forskellige former for tandtråd. Prøv dig frem eller spørg Tandplejen.

En god mundhygiejne er den bedste forebyggelse mod huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Vi anbefaler, at der børstes minimum 2 gange dagligt med fluortandpasta. Indtil 10-12 års alderen bør en voksen hjælpe mindst 1 gang dagligt.

Plak

Plak er den fedtede, klæbrige og hvidlige belægning, der hele tiden dannes på tandoverfladerne af bakterier. Plakken er årsagen til huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontose (parodontitis). Når der udfældes kalk i plakken fra spyttet, bliver den til tandsten.

Alle udvikler bakteriel plak på tandoverfladerne, og der dannes hele tiden nye bakterier i vores mund. Disse bakterier lever og formerer sig ved hjælp af de næringsstoffer, der findes i vores spyt og i den mad vi indtager. Plak kan give huller i tænderne, fordi der dannes syrer, når bakterierne omsætter sukkerstof fra vores føde. Ved gentagende syreangreb kan tandemaljen nedbrydes, og der kan danne sig et hul.

Tandkødsbetændelse

Plak, der ikke fjernes, kan ligeledes påvirke tandkødet og medføre tandkødsbetændelse (gingivitis) med rødt, hævet og blødende tandkød eller parodontose (parodontitis), som kan bevirke, at tænderne bliver løse og måske mistes.

Det er nemt at konstatere, at man har plak. Med tungespidsen kan man føle at tænderne er ru langs tandkødskanten. Med en fingernegl kan man skrabe belægningen af tandoverfladen og endelig kan man købe forskellige farvestoffer, der kan gøre plakken synlig på tandoverfladen.

Den første blivende kindtand

Frembrud

6-års tanden er den første blivende kindtand barnet får. Den viser sig hos de fleste børn omkring 6-års alderen.

6-års tanden bryder frem bag mælkekindtænderne, og kan være svær at få øje på. Ofte opdager man slet ikke, at en ny tand er på vej, fordi tanden ikke skubber en mælketand ud. Det er derfor en god idé at se efter, når der børstes tænder. Der kommer 4 6-års tænder i alt.

Tandbørstemetode

Den nye 6-års tand skal holdes ren helt fra starten, så der ikke kommer huller i den. Den skal nemlig holde hele livet. I starten af tandfrembruddet vil der ligge en lap tandkød hen over tanden, hvor bakterierne kan gemme sig.

I den periode hvor tanden bryder frem er den lavere end de andre kindtænder. Der er derfor brug for en særlig børsteteknik, for at tænderne bliver helt rene.

6-års tanden skal børstes med spidsen af tandbørsten ved at børste på tværs eller med en solo tandbørste.

Hjælp til tandbørstningen

Børn kan ikke selv børste deres 6-års tænder helt rene. Det skal en voksen gøre. De skal have hjælp med tandbørstningen til de er 10-12 år. Tandplejen anbefaler, at en voksen børster barnets tænder eller børster efter, mindst en gang om dagen.

Den anden blivende kindtand

Frembrud

12-års tanden er den første blivende kindtand barnet får. Den viser sig hos de fleste børn omkring 12-års alderen.

12-års tanden bryder frem bag 6-års tanden, og kan være svær at få øje på. Ofte opdager man slet ikke, at en ny tand er på vej, fordi tanden ikke skubber en mælketand ud. Det er derfor en god idé at se efter, når der børstes tænder. Der kommer fire 12-års tænder i alt.

Tandbørstemetode

Den nye 12-års tand skal holdes ren helt fra starten, så der ikke kommer huller i den. Den skal nemlig holde hele livet. I starten af tandfrembruddet vil der ligge en lap tandkød hen over tanden, hvor bakterierne kan gemme sig.

I den periode hvor tanden bryder frem, er den lavere end de andre kindtænder. Der er derfor brug for en særlig børsteteknik, for at tænderne bliver helt rene.

12-års tanden skal børstes med spidsen af tandbørsten ved at børste på tværs eller med en solo tandbørste.

Hjælp til tandbørstningen

Børn kan ikke altid selv børste deres 12-års tænder helt rene. De skal have hjælp med tandbørstningen til de er 10-12 år. Tandplejen anbefaler, at en voksen børster barnets tænder eller børster efter mindst en gang om dagen.

Har du brug for hjælp til at kvitte cigaretten, så tilbyder Egedal Kommune et gratis fleksibelt rygestopkursus, hvor du kan starte, så snart du er motiveret.

Rygning giver gule tænder, dårlig ånde og smag af tobak.

Men rygning har også langt alvorligere konsekvenser for din munds sundhed:

• Rygning forårsager betændelse i tandkødet, som medfører tab af tænder.
• Ca. 2% af alle kræftformer opstår i mundhulen, og tobaksrygning er den væsentligste årsag til denne kræftform.

Undgå røg og rygning, se mere her på Kræftens Bekæmpelse.

Snus er et populært røgfrit nikotinprodukt.

Snus indeholder ligesom almindelig tobak kræftfremkaldende stoffer og stoffer som gør en stærkt afhængig.

Det er påvist at de røgfri tobakker øger risikoen for kræft i mundhulen, bugspytkirtlen og spiserøret. Når man bruger snus ses desuden øjeblikkelig øget puls og blodtryk, dette øger risikoen for at dø efter et slagtilfælde og blodprop i hjertet.

Desuden påvirker de røgfri tobakker mundslimhinden. Dette ses som slimhinde forandringer, herunder ætsning og sår på slimhinden, og tandkød der trækker sig tilbage.

Når mundslimhinden irriteres af snus danner den som beskyttelse en slags hård hud i form af hvidlige, hårde plamager. Disse forandringer vil forsvinde hvis man stopper sit forbrug af snus.

Når tandkødet først har trukket sig tilbage kan det ikke gendannes, dette resulterer i "lange tænder" hvor tænderne synes længere fordi tandrødderne kan ses. Derudover ses også en øget misfarvning af tænderne.

STOP med snus- er det bedste råd

Det kan være svært, men der hjælp at hente hos Stoplinien på 80313131.
Man kan også få hjælp med app’en Xhale.

Hvorfor fissurforsegle?

Formålet med en lakforsegling (fissurforsegling/lakering) er at forebygge huller eller at standse et begyndende hul i tandens dybe furer.
Hos nogle børn er furerne så dybe, at det selv ved grundig tandbørstning er umuligt at fjerne bakteriebelægninger og madrester.

Der kan meget hurtigt komme hul i tanden, hvis bakteriebelægningerne får lov til at ligge i fred nede i furerne.

En forsegling med en særlig lak kan forebygge, at der kommer huller i disse kindtænders tyggeflader.

Hvordan foregår fissurforsegling?

I praksis udføres behandlingen ved at forsegle de dybe furer på tanden med en klar plastlak, så bakterierne ikke kan trænge ned i dem.

Lakken sidder fast i mikroskopiske ujævnheder i tanden, og slutter helt tæt til denne.

Hermed får tanden en glat og jævn overflade, der er nem at renholde.

Lakken kontrolleres ved hvert besøg i Tandplejen.

Selvom tænderne er lakerede, er det fortsat vigtigt med grundig tandbørstning - også der hvor lakken sidder.

10-20 % af alle børn har én eller flere tænder med det vi kalder for "plettet emalje", og som på fagsprog hedder emaljehypoplasier.

Hvad er en emaljehypoplasi?

Det rammer meget hyppigt 6-årstænderne, men kan ramme alle tænder herunder også mælketænder.

Den "plettede" emalje opstår under tandens dannelse i kæben og skyldes derfor ikke dårlig tandbørstning.

Tanden bryder frem med defekter i emaljen og har ofte "pletter" der er gullige, brunlige eller hvidlige. Denne emalje har en ringere hårdhed i forhold til normal emalje og derfor ses ofte et forøget slid eller ligefrem brud på emaljen.

Tænderne kan være følsomme for koldt og varmt, og der er en forøget risiko for at der kommer hul (caries) i tanden. Grundig tandbørstning med fluortandpasta 2 gange dagligt samt begrænsning af søde sager er derfor ekstra vigtigt ved de "plettede" tænder.

På tandklinikken kan vi reparere tanden med en plastfyldning, hvis der er knækket noget af, eller den er meget følsom.

Forkølelsessår, også kaldes Herpes Labialis, er en af de mest almindelige sygdomme

Herpes Labialis

Forkølelsessår, også kaldet Herpes Labialis, er en af de mest almindelige sygdomme. Cirka 80% har været udsat for smitte.

Når barnet smittes første gang, vil det hos de mindste (1-3 år) manifestere sig som mundhulebetændelse. Man vil kunne se rødme af slimhinden og blærer i mundhulen. Let feber kan også forekomme.

Symptomer

Et forkølelsessår sidder typisk omkring mund og læber. Ofte begynder sygdommen med rødme og en prikken/stikken i huden, hvor der efter nogle dage udvikles små væske fyldte blærer, som hurtigt brister og bliver til sår.

Smittefare

Et forkølelsessår smitter så længe, der er blærer og det stikker/prikker. I den periode er der rigtigt gang i dannelsen af virus og man bør man ikke kysse andre, og helst røre såret så lidt som muligt.
Hvis man har rørt blærerne, bør man vaske fingre bagefter.

Tandplejen forbeholder sig ret til først at foretage undersøgelse og behandling når såret er helet op.

Ca. 20 % af befolkningen lider af blister, også kaldet aphter.

De er altid godartede, selv om de kan være absolut drøje at komme til livs.

En blist ses som et hvidligt/gulligt sår med en rød ring omkring. Størrelsen kan variere fra et par millimeter til flere centimeter. Den kan sidde overalt inde i munden, som oftest på kindslimhinden, tungen eller i mundbunden under tungen eller på læben. Man kan have en eller flere på en gang. De kan være meget generende og pinefulde, når man spiser og taler.

Hvorfor får man blister/aphter?

Årsagen er ukendt, men det ser ud til, at mad og drikke med et højt syreindhold kan fremkalde blister. Man kan også få blister, hvis man beskadiger mundslimhinden, f.eks. hvis man bider sig. Endelig ser stress også ud til at være en udløsende faktor.

Findes der en behandling?

Der findes ingen behandling.

Brug af en tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat vil dog reducere antallet af udbrud hos mange.

Sår i mundhulen kan også opstå af andre grunde, selvom det er meget sjældent. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sår, som ikke er helet op efter en uges tid.

Kontakt Tandplejen, hvis du er i tvivl.

Vi ser flere og flere børn og unge med syreskader på tænderne.

Hvordan opstår syreskader?

Syreskader/erosioner opstår, når man drikker eller spiser syreholdige produkter for tit. Det kan for eksempel være sodavand, juice, saftevand, frugt og syrligt slik.
Der ses også syreskader, hvis man har hyppige opkastninger, for eksempel ved spiseforstyrrelsen bulimi.

Hvis tænderne ofte udsættes for denne syre vil det yderste lag af tanden (emaljen) fortyndes, og tænderne kan også blive meget kuldefølsomme.
Risikoen for syreskader bliver større, hvis du indtager de syreholdige produkter flere gange dagligt. Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små mundfulde af en drik over lang tid og dermed udsætte dine tænder mange gange for syrepåvirkningen.
På den måde kommer dine tænder faktisk til at ligge i et "syrebad", og det er skadeligt.

Det er især unge, der bliver ramt af skaderne, fordi mange drikker sodavand eller lignende i løbet af dagen.
I Egedal Kommune er der set børn helt ned til 10-årsalderen med syreskader på tænderne. En undersøgelse fra Århus Kommune har vist, at omkring 15% af de 14-16 årige har syreskader.

Syreskader kan være svære at se. Hvis du drikker mange læskedrikke, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Hvordan kan jeg undgå syreskader?

Tandemalje der er ætset væk, kan ikke gendannes. Derfor er det vigtigt at følge nedenstående råd for at undgå omfattende behandling senere i livet:

• Begræns indtaget af sodavand, saft og juice (også de sukkerfrie produkter).
• Drik vand og mælk.
• Hav læskedrikken i munden så kort tid som muligt, og drik gerne med et sugerør så væsken ikke rammer tænderne. Undgå mange små slurke over lang tid, og skyl ikke væsken rundt i munden.
• Skyl munden med vand, når tænderne har været udsat for noget surt. Drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, hvor maden virker neutraliserende.
• Lad være med at børste tænder lige efter, du har drukket læskedrikke, spist noget syrligt eller kastet op - det sliber yderligere tandemalje væk! Skyl munden med vand i stedet og gem tandbørstningen til senere.

Opkastning

Der kan være forskellige grunde til, at man kaster op, for eksempel sygdom.

For at forebygge syreskader på tænderne, bør man skylle munden i vand efter opkast og tidligst børste tænder 20 minutter efter for at undgå slid på emaljen.

Skyldes opkastningerne spiseforstyrrelsen bulimi, er det vigtigt at søge hjælp.
Tal med din tandlæge eller sundhedsplejerske.

Fluorbehandling kan være med til at forhindre eller hæmme udviklingen af huller i tænderne (caries).

Hvorfor tilføre fluor på tænderne?

Kridtagtige, hvide områder på en tand er de allerførste tegn på, at et hul er på vej, og at emaljen er i opløsning. For at styrke emaljen, kan man fluorpensle.

Hvordan får man fluor på tænderne?

• Ved at bruge fluortandpasta hver dag.
• Tandplejen pensler fluor direkte på tænderne, dette kan gentages efter behov.

En fluorbehandling kan aldrig stå alene. Tandplejen vil altid følge den op med en grundig tandbørsteinstruktion.

Hver gang du spiser eller drikker noget med sukker, opstår der syre i din mund, som opløser tandemaljen.

Uanset hvor godt vi børster tænder, vil der altid være nogle bakterier tilbage i munden. Bakterierne i spyttet hjælper, med at nedbryde det vi spiser og drikker. Hvis du ikke får børstet tænderne ordentligt, vil bakterierne sætte sig som et hvidt lag på tænderne.

Bakterierne i dette hvide lag, omsætter sukker til syre, og det er syren, der laver huller i tænderne.

Tandplejen anbefaler derfor, at tænderne børstes rene minimum 2 gange daglig med fluortandpasta, da fluoren styrker tænderne. Indtil 10-12 års alderen bør en voksen hjælpe 1 gang daglig.

Sukker findes både i slik og kager, men det findes også som skjult sukker i kost og drikkevarer. Det findes for eksempel i figenstænger, tørret frugt, juice, frugtyoghurt, ketchup, syltede rødbeder og meget andet.

Tænk over hvad du kommer i munden, og husk at børste tænderne rene 2 gange om dagen.

Piercinger er blevet populære og flere og flere får piercinger.

Disse kan desværre forårsage store skader på tænder og tandkød.

Piercingen kan splintre emaljen, så tænderne knækker/revner.

I nogle tilfælde dør tanden og må rodbehandles eller trækkes ud.

Piercingen kan også forårsage skader på tandkødet.

Tandkødet kan trække sig langs rodoverfladen, så den blottes. Det kan gøre ondt og ser ikke pænt ud.

Tænderskæren - også kaldet bruxisme – tandpres er ikke sygdomme, men normale funktioner

Skærer dit barn tænder?

Så mange som en tredjedel af alle børn skærer tænder, især i fem-seksårs alderen. Det kan have sammenhæng med vækst, øresmerter eller frembrud af nye tænder. De allerfleste vokser sig fra problemet.

Så længe tænder, muskler eller kæber ikke giver symptomer, skal der ikke gøres noget ved tænderskæren, heller ikke selvom familien har problemer med lyden.

Hvad kan du gøre?

Det er ofte tandlægen, som opdager skader på tænderne i forbindelse med rutinemæssig undersøgelse. Hvis tandlægen mistænker tænderskæren, vil han/hun gerne observere tilstanden over flere besøg, før evt. behandling iværksættes.

Kontakt Tandplejen for råd og vejledning.

Hvad er visdomstænder?

Visdomstanden er den sidste tand, som bryder frem. De bryder normalt frem i 16-20 års alderen eller senere. Det sene frembrud har givet tænderne navnet: visdomstænder. Man kan få op til 4 visdomstænder.

Visdomstanden bryder frem helt bagerst i i tandrækken. Det kan derfor være svært at holde den ren. Det er dog vigtigt at få børstet grundigt, da der ellers kan opstå ømhed og betændelse omkring tanden.

De fleste visdomstænder bryder frem uden komplikationer. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at fjerne den, hvis den ligger uheldigt. Dette vurderer tandlægen ud fra et røntgenbillede.

Mange børn og unge har behov for astmamedicin

Der er derfor nogle forhold, man skal være opmærksom på.

Astma-medicin sænker ph-værdien (surhedsgraden), så der skabes et surt miljø i munden. Man må derfor aldrig børste tænder lige efter, barnet har fået sin medicin.

Vi anbefaler:

• Børst tænderne inden medicinen gives
• Skyld altid munden efter medicinen er givet
• Sørg generelt for god mundhygiejne