---
title: "Tandplejens tilbud 6-15 år"
description: "Tandplejens tilbud 6-15 år"
date: "2026-03-09"
created: "2024-01-10"
---

[Hjem](https://tandplejen.egedalkommune.dk/)

                    [Tandplejens tilbud](https://tandplejen.egedalkommune.dk/tandplejens-tilbud)

                [Tandplejens tilbud 6-15 år](https://tandplejen.egedalkommune.dk/tandplejens-tilbud/tandplejens-tilbud-6-15-aar)

# Tandplejens tilbud 6-15 år

### Undersøgelse

Vi udfører behovsorienteret tandpleje. Det vil sige, at børnene indkaldes til undersøgelse hver 24. måned, hvor det vurderes om der er behov for supplerende sundhedstjek, forebyggende behandling eller lignende.

### 6 års tanden og 12 års tanden

Disse tænder bryder frem bagerst i munden og kan være svære at få øje på. [Læs mere om 6-års tanden og 12-års tanden her](https://tandplejen.egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/0537aee2-78aa-4cf4-ab23-4d2cf6fa2fec "Læs mere om 6-års tanden og 12-års tanden her")

### Tandbørstning

Fra 10 års alderen er der særligt fokus på tandbørstetræning, da børnene tidligst på dette tidspunkt gradvist kan overtage tandbørstningen. [Læs mere om tandbørstning her](https://tandplejen.egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/0537aee2-78aa-4cf4-ab23-4d2cf6fa2fec "Læs mere om tandbørstning her")

### Tandregulering

Vi samarbejder med Center for Tandregulering i Ballerup. [Her kan du finde information om tandregulering](https://cftand.dk/ "Her kan du finde information om tandregulering og Center for Tandregulering").

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit barns tænder, eller har brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte tandplejen på 72597840.

## Undervisning

###

                                    4. klasse

### Vi besøger børnene i klassen for at fortælle om huller i tænderne og tandkødsbetændelse

Vi vil gerne gøre børnene bevidste om:

- Mundens miljø
- Hvordan miljøet påvirkes af hvad de spiser og drikker og specielt hvor ofte

Vi fortæller om:

- Hvor meget sukker, der er i slik og sodavand
- Skjult sukker
- At sukker omdannes til syre af mundens bakterier, og nedbryder tandemaljen (der kan opstå hul i tanden). Der går en ½ time fra man har spist og drukket, til munden igen er neutral
- Tandkødsbetændelse
- Hvorfor det er vigtigt at holde tænderne rene

###

                                    6. klasse

### Vi besøger børnene i klassen og fortæller om forebyggelse af syreskader på tænderne

Vi vil gøre børnene bevidste om:

- Hvordan syreskader opstår
- Hvordan de undgår at få syreskader

Vi fortæller om:

- Hvilke produkter der bl.a. er skadeligt for tændernes emalje
- PH-værdi
- At også rene tænder kan få syreskader
- At den mistede emalje ikke gendannes og at tandlægen ikke kan reparere syreskadede tænder

Eleverne får udleveret en syreskala samt brochuren "Hvor sur er du".
