---
title: "Samtykke og databehandling"
description: "Samtykke og databehandling"
date: "2026-01-22"
created: "2026-01-22"
---

[Hjem](https://tandplejen.egedalkommune.dk/)

                    [Rammer og lovgivning](https://tandplejen.egedalkommune.dk/rammer-og-lovgivning)

                [Samtykke og databehandling](https://tandplejen.egedalkommune.dk/rammer-og-lovgivning/samtykke-og-databehandling)

# Samtykke og databehandling

Tandplejen i Egedal kommune behandler løbende personoplysninger i forbindelse med vores opgaver. Her kan du læse mere om, hvilke personoplysninger, vi behandler og hvordan.

Et generelt samtykke betyder, at Tandplejen kan foretage sig alle de ting, der kan være nødvendigt i forhold til undersøgelser og forebyggende behandling, hvis barnet kommer alene. Det kan være:

- røntgen af tænderne
- forebyggende penslinger med natriumfluorid
- instruktion i tandbørstning og tandtråd
- afpudsning og tandrensning

Vi indhenter det generelle samtykke ved 1 års samtalen eller hvis du tilflytter kommunen. Det generelle samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

Ønsker man ikke at give det generelle samtykke, skal der gives besked til tandplejen på sikkerpost@egekom.dk i emnefeltet skrives: Tandplejen

Der skal altid gives separat samtykke til andre former for tandbehandling, f.eks. fyldninger, tandudtrækninger eller tandregulering.

Når barnet fylder 15 år, har de selv ret til at acceptere eventuel behandling.

## Spørgsmål og Svar

###

                                    Hvem behandler data og hvem er ansvarlig?

Tandplejen i Egedal kommune behandler personoplysninger i henhold til EU´s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR).

Dataansvarlig:

Egedal Kommune

Dronning Dagmarsvej 200

3650 Ølstykke

###

                                    Hvilke typer af personoplysninger behandler vi om dig og dit barn?

Vi skelner mellem 3 typer af personoplysninger, som vi behandler, hvis det er relevant for din og dit barns sag:

**Almindelige personoplysninger**

- Navn
- Privatadresse
- Privat telefonnummer
- E-mailadresse

**Fortrolige personoplysninger**

- CPR-nummer
- Navne- og adresse beskyttelse eller hemmeligt telefonnummer
- Modersmål

**Følsomme oplysninger**

- Helbredsoplysninger
- Etnicitet

Som forældre behandler vi primært dine almindelige personoplysninger og fortrolige personoplysninger såsom CPR-nummer.

###

                                    Hvad er formålet med databehandlingen?

Vi behandler dine og dit barns personoplysninger for at kunne give den bedst mulige indsats og behandling i henhold til sundhedsloven. De personoplysninger, vi behandler om jer i tandplejen, kan for eksempel relatere sig til :

- Tandpleje til børn og unge
- Tandregulering for børn og unge
- Omsorgstandpleje
- Socialtandpleje
- Specialtandpleje

Hvis vi bruger jeres oplysninger til et andet formål end anført ovenfor, vil vi forud for viderebehandlinger oplyse dig herom.

###

                                    Hvor stammer oplysningerne fra, og hvem videregiver vi dem til?

Vi videregiver kun dine og dit barns oplysninger til andre myndigheder i det omfang, vi er retslig forpligtet hertil. Videregivelse af data kan ske til brug for statistik og forskning, men dit barns data vil ikke kunne identificeres i resultaterne. Konkret kan vi dele personoplysninger med en eller flere følgende aktører, hvis det vurderes relevant for din og dit barns sag:

- Danmarks Statistik
- SCOR
- Andre offentlige myndigheder

Vi videregiver kun dit barns journal oplysninger til en anden tandlæge, hvis du har givet dit konkrete samtykke til det.

Videregivelse af data sker i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.

###

                                    Hvad er lovgrundlaget for databehandlingen?

Retsgrundlaget for vores behandling af dine og dit barns personoplysninger følger primært sundhedsloven.

Derudover behandler vi jeres oplysninger i overensstemmelse med et eller flere følgende retsgrundlag

- Forvaltningsloven
- Arkivloven
- Offentlighedsloven

###

                                    Hvor længe opbevarer vi personoplysninger?

De personoplysninger vi behandler i forbindelse med dit barns sag, vil blive slettet 10 år efter, at sagen er afsluttet i Tandplejen, Egedal kommune jf. Sundhedsloven.

###

                                    Hvad er dine rettigheder?

Som registreret har du visse rettigheder i forhold til dine personoplysninger:

- Du har ret til at se hvilke oplysninger om dig og dit barn (indtil 18 år), vi behandler. Hvis du ønsker det, kan du få en udskrift eller en kopi af oplysningerne (det kandes også indsigtsret).
- Du kan bede om at få forkerte oplysninger slettet.
- Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger slettet - for eksempel hvis du trækker dit samtykke tilbage.
- Du kan gøre indsigelse mod behandlingerne af dine og dit barns oplysninger.
- Du kan anmode os om at begrænse behandlingen.
- Du har ret til at modtage personoplysninger om dig selv og dit barn i en struktureret, almindeligt anvendt læseligt og maskinbart format.
