---
title: "Fritvalg"
description: "Fritvalg"
date: "2026-03-09"
created: "2024-01-08"
---

[Hjem](https://tandplejen.egedalkommune.dk/)

                    [Rammer og lovgivning](https://tandplejen.egedalkommune.dk/rammer-og-lovgivning)

                [Fritvalg](https://tandplejen.egedalkommune.dk/rammer-og-lovgivning/fritvalg)

# Fritvalg

Information om fritvalgsordningen

Med fritvalgsordningen har du mulighed for at vælge anden kommunal tandpleje, hvis kommunen har kapacitet til at behandle børn fra andre kommuner. Du kan også vælge at gå til tandlæge hos en privat tandlæge. Her kan du læse mere om reglerne og hvad du skal gøre, hvis du ønsker at bruge af fritvalgsordningen.

## Her kan du læse om fritvalgsordningen

###

                                    Hvad skal man gøre, hvis man ønsker anden kommunal tandpleje?

Kontakt tandplejens administration hvis du ønsker at gå i anden kommunal tandpleje.

Vi skal først undersøge om den anden kommunale tandpleje har mulighed for,  at tage imod patienter fra andre kommuner.

Herefter skal kommunerne lave en indbyrdes aftale om samarbejdet.

###

                                    Hvad skal man gøre, hvis man ønsker privat tandlæge?

Du skal kontakte den kommunale tandpleje for at få tilsendt et valgbrev, som skal udfyldes og returneres.

Du kan først få behandling hos en privat tandlæge, når der er indgået en aftale mellem den private tandlæge og Tandplejen i Egedal kommune.

Du vil få besked i din digitale postkasse, når kontrakten er underskrevet, og du kan bestille tid hos den private tandlæge.

###

                                    Hvis du bøjle på tænderne eller er i gang med anden tandbehandling

Hvis du er i gang med et behandlingsforløb i Egedal Kommunale Tandpleje, kan den kommunale tandpleje beslutte, at den igangværende behandling færdiggøres, inden du kan vælge en anden tandlæge. Dette kan for eksempel være hvis man er i gang med at få rettet tænder.

###

                                    Har man udgift, når man vælger privat tandlæge?

For børn 0-15 år dækker tandplejen 65% af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje hos privat tandlæge, og I vil have en egenbetaling på 35%.
For unge 16-21 år dækker tandplejen 100 % af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje hos privat tandlæge.

Behandlinger, der ikke er en del af børne- og ungeoverenskomsten, kan først iværksættes efter godkendelse af Tandplejen i Egedal kommune.

Vær opmærksom på at der kan forekomme egenbetaling, for anden og dyrere behandling som ligger udenfor børne- og ungeoverenskomsten.

**Delvis egenbetaling**

Tandbehandling udenfor børne- og ungeoverenskomsten, = frie ydelser, hvor der er sendt et overslag til Tandplejen i Egedal kommune, skal godkendes inden behandlingen iværksættes. Tandplejen vurderer indikation for behandlingen og fastlægger størrelsen på det kommunale tilskud. Tilskuddet udgør den pris, som tandplejen selv kan levere behandlingen til på egen klinik, den såkaldte reference pris.

**Der vil være 100% egenbetaling, hvis der vælges et andet serviceniveau end det Tandplejen i Egedal Kommune tilbyder f.eks. hyppige indkaldeintervaller, flere tandrensninger og lignende.**

###

                                    Hvor ofte må man skifte tandlæge?

Man kan skifte tandlæge 1 gang om året.
